Teens

Teens i Jesperhus!!

 

Pinsedag og 2. pinsedag, var GospelTeens i Jesperhus sammen med GospelRoots.

Turen startede tidligt søndag morgen, hvor alle 60 kormedlemmer kørte i dobbeltdækker bus til Lødderup Friskole.

Efter 3 timer i bus, ankom vi til skolen, og vi skulle indkvarteres i de klasselokaler vi skulle sove i. Pigerne fra GospelRoots og fra Gospelteens sov på samme gang, og drengene sov på en anden gang.

Da vi alle havde pakket vores ting ud, skulle vi mødes i salen, hvor vi fik nogle praktiske informationer, og vi fandt ud af, hvem der skulle med i badeland om aftenen. Vi fik kage og saft, imens vi skulle høre Torben sige en helt masse. Efter kage og saft, kunne vi være med til at spille rundbold eller høvdingebold, hvis vi havde lyst. Solen begyndte at skinne, og mange skiftede til shorts og T-shirt.

Klokken ca. 17.00 skulle vi have aftensmad. Omkring klokken halv syv, tog de fleste i badeland. Både voksne og børn havde det sjovt.

Omkring kl. 23.00 skulle vi i seng.

 

Mandag morgen blev vi vækket klokken syv, for vi skulle nå at pakke vores ting og få noget at spise, før der var afgang til Jesperhus.

Vi gik til Jesperhus, hvor GospelRoots skulle synge til en gudstjeneste i blomsterparkens kirke.

Efter gudstjenesten, fik vi lov til at gå lidt rundt i parken, inden vi skulle give koncert på scenen i parken.

Hans Jørn Østerby var konferencier ved koncerten. Han sang en sang og fik lavet lidt sjov ind imellem.

Ved koncerten startede GospelRoots, og derefter fulgte Gospelteens med sange. Midt under koncerten, begyndte det at regne helt vildt, og vi blev nødt til at aflyse koncerten.

Klokken 16.30 kom bussen og hentede os, og turen gik hjemad mod Aabenraa igen.

947167_472874446119988_1158961544_n

Nyhedsmail

Bliv tilmeldt til vores nyhedsmail og modtag de seneste nyheder fra os i din indbakke.