GospelOaks

SANGGLÆDE MED HJERTEVARMT FÆLLESSKAB I HØJSÆDET

GospelOaks er for alle

Der er plads til alle i GospelOaks, som blev grundlagt februar 2011. Det betyder også, at der ikke er nogen optagelsesprøve til koret. Vi mener nemlig, at alle kan synge eller kan lære det.

Gospel betyder ‘budskabet om de gode nyheder’, og glæden ved det kristne budskab får frit løb under GospelOaks korprøver, når gospelsangene fylder rummet. Sangene og det varme fællesskab går dybt ind, og man går bevæget hjem.

For at give alle en chance for at lære hinanden at kende, arrangerer bestyrelsen fællesspisningsaftener og events. Koret medvirker bl.a. ved gospelgudstjenester, julekoncerten i Sønderjyllandshallen og andre spændende koncerter.

GospelOaks øver alle torsdage i lige uger fra 19.00-21.00 (gælder ikke skoleferier). Der er optagelse i koret hver september og februar måned.

Som noget helt nyt kan man også tilmelde sig Gospel-X, som øver alle torsdage i ulige uger. Det kan du høre meget mere om, når vi starter op.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i et varmt gospelfællesskab.

Koret øver til hverdag i Frøforsyningen, Lille Kolstrup 20, Aabenraa i lige uger.

Korlederen

Torben S. Callesen har været korleder af GospelOaks siden korets grundlæggelse i 2011

Torben er sangskriver, grundlægger, producer og korleder for GospelRoots, GospelTeens og GospelOaks. Han er cand.mag. i musik og religion fra Aalborg og Københavns Universitet og har gennemgået diplomkurset i korledelse og sangundervisning hos Julie Lindell.

Torben brænder for at instruere kor og for gospelmusikken, som er så livsbekræftende og befriende at få ind under huden og ind i hjertet. En musik, som formidler nåde, tilgivelse, glæde og begejstring over troen på Jesus.

kontakt@gospelfamily.dk
Tlf.: 3023 6932
Løjt Søndervang 2
6200  Aabenraa

Sangene

Sange, der går lige i hjertet og ud i kroppen

I GospelOaks er en del af sangene korets helt eget repertoire. Derudover synges sange af bl.a. Hans Christian Jochimsen, re-arrangerede klassikere som Amazing Grace og mange andre. Repertoiret adskiller sig derudover ved, at nogle af gospelsangene er på dansk, bl.a. i forbindelse med de store julegospelkoncerter og gospelgudstjenester. Fælles for sangene er, at de går dybt ind under huden.

Sådan er det!

Medlemmerne fortæller...

Glæder mig utrolig meget til de aftener
Tak for en super dejlig, hyggelig og sjov aften. Tak for jer alle sammen. Det er så dejligt at være sammen med jer. Et knus, et kram, hygge, sjov, grine og synge, samt at kunne være tættere på Gud og Jesus. Glæder mig så utroligt til de aftener, da glemmer jeg smerter, angst og ensomhed. ♥

– Lilian

Gospel betyder, at jeg nu føler mig hjemme
Jeg er et kristent menneske, men har ikke været en flittig kirkegænger. Nok fordi jeg har følt en kløft mellem min dagligdag og min verden, og det der foregår til en almindelig gudstjeneste, og sådan tror jeg mange mennesker har det. Gospel betyder, at jeg nu føler mig hjemme. Via Gospel musikken har jeg med andre ord fundet en genvej til det kristne budskab. Det er jeg dybt taknemmelig for. Dertil kommer flere gaver: En helt ny berøringsflade. Så mange dejlige mennesker har jeg lært at kende, at være en del af et meget stort og fantastisk fællesskab, og ikke mindst sidegevinsten: højenergi og mentalt overskud. Kærlig hilsen til jer alle.

– Gudrun

Optagelse i koret

Velkommen i et fantastisk hjertevarmt kor, som er skabt for dig

I GospelOaks har vi optagelse to gange om året: hele september og februar torsdage i lige uger.

Husk, GospelOaks kun øver i lige uger fra kl.19.00-21.00 på Frøforsyningen, Lille Kolstrup 20, Aabenraa (gælder ikke skoleferier). Kontakt gerne korleder Torben S. Callesen på mail, kontakt@gospelfamily.dk, for at få oplyst dato for koraften.

Hvis du beslutter dig for at blive medlem efter første måned, bliver du automatisk medlem ved at betale kontingentet, hvorefter du får koden til de skjulte sider på hjemmesiden, lukkes ind i den lukkede Facebook gruppe etc.

GospelOaks er et stort kor, hvor der er masser af muligheder for at få nye venskaber og bekendtskaber. Det kan tage lidt tid at finde sig til rette, men det kommer. Når du kommer første gang, holder vi et introduktionsmøde for nye medlemmer, hvor du får de nødvendige oplysninger og kan stille spørgsmål til korleder og bestyrelsen.

Der er ingen optagelsesprøve eller adgangskrav til dig andet, end at vi forventer man kommer med en positiv tilgang og ønsker at bygge et varmt korfællesskab op, hvor der er plads til alle.

Alle kan synge gospel. Vi er af den overbevisning, at gospel synges med hjertet.

Velkommen ind!

Vi glæder os til at være sammen med dig 🙂

Kontingent

Det koster 500,-kr per halvår at være medlem. En god investering i et godt fællesskab og en masse, hjertevarme oplevelser

Kontingentet og dermed indmeldelsen betales via hjemmesiden under fanen kontingent.

Nyhedsmail

Bliv tilmeldt til vores nyhedsmail og modtag de seneste nyheder fra os i din indbakke.