Nyheder

KONGESØN – ny julegospelmusical på vej

I 2019 har Aabenraa GospelFamily rekord mange skolekoncerter fordelt på Aabenraa, Sønderborg, Vejle og Sjælland. Ikke mindre end 14 koncerter, hvilket vi glæder os utrolig meget til. Med os har vi en sprit ny julegospelmusical KONGESØN – En nat som ingen andre, skrevet og komponeret af GospelRoots og GospelTeens’ korleder Torben S. Callesen.

I KONGESØN møder vi for første gang pigen Hannah, som ved et uheld ser Gabriel overbringe Maria de gode nyheder om, at hun skal føde himlens kongesøn. Derfra bliver hun direkte involveret i den største historie af dem alle og det kommer ikke til at gå stille for sig.

GospelRoots og GospelTeens har en fantastisk forestilling med, med masser af medrivende korsang, koreografi, solosang, sceneshow og mulighed for at stemme i og danse med via videoproduktionen.

Det bliver en fantastisk jul!

Nyhedsmail

Bliv tilmeldt til vores nyhedsmail og modtag de seneste nyheder fra os i din indbakke.