Sådan starter du et gospelkor op

Alt hvad du skal bruge

Vi har mange års erfaring med børne- og ungdomskor og hjælper dig gerne i gang og videre

Det kan virke som en uoverskuelig opgave at starte et børne- eller ungdomsgospelkor op: Hvad med PR? Hvor skal vi øve? Hvilke sange passer bedst til hvilken aldersgruppe? Hvad med uniformer? Hvad med teknik og mikrofoner? Hvordan får jeg lyd ud af koret? Hvordan skaber jeg et godt kormiljø? og mange flere spørgsmål melder sig.

Vi har været det hele igennem og har siden 2007 dygtiggjort os i ovenstående udfordringer og mange flere.

Hvis du bliver vores partner, vil vi hjælpe dig i gang med at starte dit eget GospelRoots kor op som konsulenter, som står dig bi i alle spørgsmål og udfordringer.

Vi ønsker nemlig, at så mange som muligt må opleve glæden ved at synge i gospelkor.

Bliv partner

Det hele er tilrettelagt

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken en gang til. Derfor har vi allerede lavet korpakker, hvor du finder alt, hvad du har brug for, for at kunne sætte din egen jule- eller påskegospelmusical op. Vi har endda lavet noder og singback CD, så du bare behøver at sætte CD’en i afspilleren, og så har du allerede et helt orkester.

Som partner hjælper vi dig med:

  • Selve opstarten: Hvordan få de første børn til at komme?
  • Repertoiret: Hvilke sange skal koret synge?
  • Korledelsen: Hvordan får jeg børnene til at synge og bevæge sig, hvilke øvelser skal der til, hvor mange stemmer kan de synge osv. osv.
  • Forening: Vi hjælper dig med at starte din GospelRoots forening op, så I kan få støtte fra Kommunen og frit kan bruge Kommunens lokaler.
Kontakt os via nedenstående formular, så ringer vi til dig og aftaler nærmere og hører, hvad jeres behov er.

Vi tilbyder korlederworkshops for børne- og ungdomsgospelkorledere og vi vil rigtig gerne have dig med til disse.

Hold dig informeret via vores hjemmeside, så du ikke misser den.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!

    Nyhedsmail

    Bliv tilmeldt til vores nyhedsmail og modtag de seneste nyheder fra os i din indbakke.