Siden 2007 har GospelFamily tilbudt gospelkor for børn og unge, hvilket har resulteret i et stort børne- og ungdomsarbejde med 125 børn og unge helt nede fra baby til 21 år.
Det er blevet til rigtig mange store gospelmusicalproduktioner, oplevelser og publikummer og et stærkt fællesskab, som GospelFamily nu arbejder på at udvide.
Derfor tilbyder korforeningen 21.-23. august 2020 for første gang et kursus for børnegospelkorledere. Formålet er at udbrede GospelFamilys korkoncept, som mange hundrede kormedlemmer og over 30.000 skoleelever allerede har haft glæden af at opleve, så endnu flere kan få mulighed for at opleve det fantastiske og livsbekræftende korfællesskab et børnegospelkor kan tilbyde.