Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Young Summer Gospel får taget til at lette i år

I sommerferien fra d.3.-5. august får Aabenraa besøg af nogle af Danmarks dygtigste gospelinstruktører, som instruerer børn og unge fra kommende 3.-10. klasse i medrivende gospelsang.
Det er Aabenraa GospelFamily, der står bag arrangementet Young Summer Gospel, som er en del af Aabenraa Kommunes Aktiv Ferie tilbud.

“Det er sjette gang, vi arrangerer Young Summer Gospel, og hver gang har det været en fornøjelse at se, hvordan de deltagende børn og unge er vokset med opgaven og ender med at give et brag af en afsluttende koncert,” fortæller korlederen i GospelFamily, Torben S. Callesen. “Det, der er med til at fænge os ved gospelmusikken er, at alle kan være med, uanset om man har sunget i kor før eller ej. Man skal ikke kunne læse noder og man behøver knap nok at kunne læse. Teksterne læres jo udenad.”

Listen af gæsteinstruktører i år er helt ud over det sædvanlige. Fast gæsteinstruktør er Julie Lindell, som er X-factor finalist sangcoach, korleder og professionel sanger fra Kbh. Derudover kommer Kathrina Brunnstrom, professionel korleder fra Kbh. med band og Louise Bjurling som flyves ind fra Sverige og som til daglig er professionel børne- og voksnekorleder.
Sammen med korlederne fra GospelFamily er der altså lagt i ovnen til en musikalsk oplevelse for børnene, som er langt ud over det sædvanlige.
Arrangementet foregår på Aabenraa Friskole.

Man kan tilmelde sig her her.