Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Pas på parforholdet – kursus for par v. Mattias Due Stølen

Vi er stolte over at kunne præsentere dette parforholdskursus i samarbejde med Mattias Stølen 3. marts. Arrangementet er for alle interesserede par.

Kurset koster 800,- per par, hvilket inkluderer forplejning foruden drikkervarer og selve kurset. Tilmelding via hjemmesiden.

Mattias Stølen Due er direktør for Center for Familieudvikling. Han er uddannet psykolog og har de seneste ni år specialiseret sig i arbejdet med par.

Han har afholdt utallige foredrag, parterapier og parkurser (PREP) og har også været med til at udvikle det forebyggende koncept Par-tjek i samarbejde med Aarhus Universitet. I 2015 udgav han bogen ´Pas på parholdet’ som nu er oversat til tre sprog.

Mattias bor i Gadevang i Nordsjælland sammen med sin kone Anna og deres to børn. De venter en datter til april.

Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis ikke, risikerer vi at blive fremmede for hinanden.

Med forståelse for forventninger, pres og udfordringer i et moderne parforhold, vil Mattias Stølen Due inspirere til, hvordan vi kan passe på hinanden i parforholdet. 

Der vil løbende blive vekslet mellem oplæg, filmklip og parsamtaler. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til Mattias – både i plenum og enkeltvis.