Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Pas på parforholdet v. Mattias Stølen Due i samarbejde med Aabenraa GospelFamily

Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis ikke, risikerer vi at blive fremmede for hinanden.

Med forståelse for forventninger, pres og udfordringer i et moderne parforhold, vil Mattias Stølen Due inspirere til, hvordan vi kan passe på hinanden i parforholdet. 

Der vil løbende blive vekslet mellem oplæg, filmklip og parsamtaler. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til Mattias – både i plenum og enkeltvis.

TILMELDING

Pris 800,- per par. Indbetales på reg. 7910 kontonr.1297475 eller mobile pay på:

2253 0860, mærke: parforhold.Tilmelding på hjemmesidens tilmeldingsformular.

Al mad er med i prisen  og serveres af Restaurant Under Sejlet. Drikkevarer er for egen regning.

PROGRAM

9.30:  Kaffe/the på buffet bord, sammen med morgenbolle/ost/marmelade

10.00 Oplæg og parsamtaler 1

11.00 Pause

11.15 Oplæg og parsamtaler 2

12.00 Frokost inkl. hyggeligt samtalespil og mulighed for at stille spørgsmål enkeltvis

13.00 Oplæg og parsamtaler 3

14.00 Pause

14.15 Oplæg og parsamtaler 4

15.15 Pause – kaffe/kage på buffet bord

15.30 Oplæg, parsamtaler, spørgsmålsrunde og afslutning 5

16.30 Gåtur

17.30 Festmiddag med underholdning

OM MATTIAS

Mattias Stølen Due er psykolog og direktør for Center for Familieudvikling. Han er uddannet psykolog og har de seneste ni år specialiseret sig i arbejdet med par.

Han har afholdt utallige foredrag, parterapier og parkurser (PREP) og har også været med til at udvikle det forebyggende koncept Par-tjek i samarbejde med Aarhus Universitet. I 2015 udgav han bogen ´Pas på parholdet’ som nu er oversat til tre sprog.

Mattias bor i Gadevang i Nordsjælland sammen med sin kone Anna og deres to børn. De venter en datter til april.

 

Oplysninger