Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

GospelOaks

Sønderjyllands største gospelkor er ikke bare stort,
det er også varmt.

GospelOaks

Der er plads til alle i GospelOaks, som blev grundlagt februar 2011. Det betyder også, at der ikke er nogen optagelsesprøve til koret. Vi mener nemlig, at alle kan, eller kan lære, at synge. Julekoncert 16.12.2012 076

Gospel betyder ‘budskabet om de gode nyheder’ og glæden ved det kristne budskab får frit løb under GospelOaks korprøver, når gospelsangene fylder kirkerummet. Sangene og det varme fællesskab går dybt ind, og man går bevæget hjem.

For at give alle en chance for at lære hinanden at kende, arrangerer bestyrelsen fællesspisningsaftener og events. Koret medvirker bl.a. ved de populære gospelgudstjenester i Sct. Nicolai Kirke, julekoncerten i Sønderjyllandshallen og pinsegudstjenesten på Sønderstrand.

GospelOaks øver alle torsdage i lige uger fra 19.00-21.30. (Gælder ikke skoleferier) Der er optagelse i koret hver september og februar måned. Der betales halvårligt kontingent.

Vi glæder os til at byde dig velkommen ind i et varmt gospelfællesskab.

Læs mere under fanen: http://gospelfamily.dk/gospeloaks/c-optagelse-i-koret/